|
1956, Kalundborg Folkeblad 22. nov. 1956, side 3; Forældredag Jyderup Realskole indbyder elevernes forældre til at overvære undervisningen på skolen i dagene 26., 27. og 28. november 1956. Endvidere vil der onsdag aften blive et forældremøde i Realskolens gymnastiksal. Her vil erhvervsvejleder Uffe Preuss tale om "Ungdommens erhvervsmuligheder", hvorefter skolebestyrer Vang Petersen taler om de nye skoleforslag. I øvrigt er alle interesserede velkomne1 (næsten enslydende artikel i Jyderup Posten 23. nov. 19562 ) 1956, Kalundborg Folkeblad 29. nov. 1956, side 3; De store børneårgange bliver nu store ungdomsårgange Erhvervsvejleder Uffe Preuss ved Jyderup Realskoles foredragsaften De store årgange fra skolerne bliver nu til ungdommens store årgange, og dermed rejses spørgsmålet om erhvervsmuligheder. Her er dog mindst tusinde muligheder, det gælder blot om, at den enkelte får valgt, hvad han eller hun har lyst, evner og helbred til, så de får glæden med ud i hverdagen og ikke blot i fritiden, sagde Erhvervsvejleder Uffe Preuss i aftes i sit foredrag på Jyderup Realskole. Mødet, der var arrangeret som led i skolens forældredage, havde samlet ca. 60 deltagere. Efter velkomst ved skolebestyrer Valdemar Hansen uddybede erhvervsvejlederen emnet "ungdommens erhvervsmuligheder" og sagde bl.a.: Den nye lærlingelov kommer i rette tid til at åbne de store årgange flere muligheder for at få lærepladser. Lysten skal drive værket Det kan tit være svært at bedømme sine egne evner og anlæg, og skal man råde de unge, så kræver det faktisk en god portion psykologi. Det er jo ikke meningen, at man skal tage hensyn til sine egne honnette ambitioner og prøve at pace dem frem til noget, de selv ikke har lyst til. Hvis ikke lysten driver værket, så vil man gå til arbejdet uden glæde og kun spekulere på, hvornår det bliver fyraften eller weekend, fordi det kun var i fritiden, man levede. det er sundere, når man også kan leve i sit arbejde. Erhvervsleder Uffe Preuss nævnede eksempler på unge, der også kedede sig i deres fritid, de tog utilfredsheden med sig fra arbejdet til fritiden, og denne mangle på livsglæde kunne måske ligge i, at disse unge af deres forældre var blevet forbudt at gå ind i det erhverv, de mest havde lyst til. Mange muligheder for hjælp til uddannelse Økonomien spiller også en rolle, men her i landet findes mange muligheder for at få hjælp til det fag, man vælger, hvad enten det er på skoler, eller kursus eller lignende. Det er ikke nødvendigt at være faguddannet for at nå frem i verden, men det er altid et gode at supplere sin viden. Det gælder også de unge piger, der kan få brug for at have et erhverv, selvom de gifter sig. Ægteskabet er dog ingen livsforsikring. Erhvervsvejlederen belyste sit emne med talrige eksempler og slog sluttelig stærkt til lyd for, at læremestrene antog erhvervshæmmede. Ved en efterfølgende diskussion nævnte proprietær Plesner, "Ulviggården", hvor vigtigt det er, at alle unge piger, inden de går ind i et erhverv, får en grundig huslig uddannelse. Proprietær Lind, "Tornvedgården", spurgte, hvilken værdi de psykologiske prøver havde i en bedømmelse af de unges evner. Hertil svarede Erhvervsleder Uffe Preuss, at selvom det var udmærket, så kunne det dog kun blive et fingerpeg. Laborant S.A. Petersen foreslog, at erhvervsvejledningen anvendtes på den måde, at de unge, som ikke vidste, hvilket fag de ville vælge, kom i lære ca. 3 måneder i 4 forskellige brancher på et år, for derved at finde ud af det rette. De nye skoleforslag var emnet for skolebestyrer Vang Petersens efterfølgende foredrag. Med seks store tegninger, inddelt i farvefelter, havde Vang Petersen anskueliggjort de seks skolelovforslag. Den første almueskolen i 1814, hvorfra man kun havde Latinskolen som næste uddannelsesskole, blev i 1903 udvidet efter I.C. Christensens forslag, hvorfra Mellem- og Realskolen skulle føres videre op og afløse Latinskolen. Det 2 årige Præliminærkursus, der siden blev bygget ovenover Folkeskolen, var for svært og er som bekendt blevet afløst af det nu 3 årige, udbygning til I.C. Christensens forslag kom i 1937 og står som det ene skolelovforslag, det bedste efter skolebestyrerens mening, fordi det skilte børnene på et tidspunkt, hvor det psykologisk var bedst. Påstanden om, at den ene skole på den måde skulle være finere end den anden, er noget propagandister har fundet på. Taleren beskæftigede sig med de øvrige forslag, navnlig Bomholts "3. forslag", som han vil gennemtvinge, selvom ikke en eneste børnepædagog går ind for det. Denne skoles struktur vil aldrig give mulighed for roligt arbejde, for det bliver som en skole, man giver et andet navn, men har glemt at give et andet indhold. Overgangen før de forskellige klasser er sammenblandet, og det vil i eksamensklasserne stille for store krav til eleverne, navnlig i sprog, i det der gives langt færre timer, fordi eleverne her på 2 år skal nå, hvad der gives 3 år til i eksamensskolerne. Skolebestyreren gav en udførlig redegørelse for alle forslagene, for arbejdsplanen osv., og flere rettede spørgsmål, som blev besvaret. Det blev alt i alt en interessant og udmærket aften som afslutning på skolens forældredage3 |